Paa Knut havde Elses Brev virket som et Granatskud, der sprængte hans Tanker til alle Sider, Han havde ikke anet, at Tingen kunde se saaledes ud. Han skjalv af Medlidenhed, og i hans Bryst naged Frygten for, at den hele Indlæggelse paa Hospitalet dog havde vært et Fejlgreb. Men i denne Sag turde han ikke handle paa egen Haand. Han var straks gaaet med Brevet til Dr. Tvede.
„Hvad skal vi gøre?” spurgte Knut med et lønligt Haab om at se Tvede lige saa usikker og rede til at opgive Sagen som han selv.
„Du skal holde ud,” svarede Tvede alvorlig. „En Afbrydelse af Kuren nu kan kun gjøre Skade.”
„Men denne fortsatte sjælelige og legemlige Lidelse —?”
„Ja, jeg forstaar ikke, hvorfor Hieronimus beholder hende paa sin Afdeling. Det er aabenbart ikke Stedet.”
„Eller han ikke Manden. Jeg begynder at tro, at der har staaet en Kamp mellem ham og Else, og at Hieronimus i den er bleven den lille. Nu holder han hende tilbage for at knække hende.”
Tvede rysted tvilende paa Hodet, „Nu skriver vi begge til Overlægen paa Sct. Jørgen,” sa han, „der maa det gaa bedre.”— „Vil D u tale med Else? Jeg faar jo ikke Lov — det vilde vel heller ikke nytte noget nu.”
„Ja.”
— Samme Dag blev Tvede syg. Han sendte Knut et Par Ord om, at det var ham umuligt at søge Else før om et Par Dage. Knut følte paa sig hele Udsættelsens Jammer. Han skrev et Brev til Else. I forblommede Vendinger skulde det bringe Trøst, i alt Fald Svar inden den af Else fastsatte Frist. Men Brevet blev til Trods for Knuts indstændige Anmodning foreløbig liggende i Hieronimus' Lomme.
— Endelig Søndag Morgen fik Knut Hieronimus' Erklæring om, at nu kunde Overflytningen til Sct. Jørgen foregaa. Hans Hustrus Tilstand havde imidlertid forværret sig. Hun var meget syg, og den Samtale, han havde lovet maatte ske inden Flytningen, vilde han bestemt fraraade. Der vilde kun komme en oprivende Scene ud deraf, som vilde skade hende.
For første Gang var der forøvrigt noget baade meddelsomt og venligt i Professorens Tone.
„De behøver ikke at indlægge deres Hustru paa første Pleje paa Sct. Jørgen,” sa han bl. a. „Det er kun Rigfolk, der benytter den. Anden Pleje der svarer til første Pleje her.”
Knut takked for Underretningen. Han vidste ikke den Gang, at den var urigtig.