Men hvordan e da egentlig hendes Tilstand?” Det var Knut, der spurgte. Han sad nu, som saa ofte før, i Professorens Modtagelsesværelse paa Hospitalet. „Jeg kender kun Bølgebevægelse i min Hustrus Befindende. Der kom tidligere altid Fred efter Uroen, naar der da ikke, som i den sidste Tid, var en idelig Anledning til Overanspændelse af Nerverne — og selv da.” Han holdt inde.
Hvorfor tar den Mand ikke Ordet? tænkte Knut. Hvorfor kan han ikke en Gang for alle vise mig, at han har en Opfattelse af Patienten, som gjør min Snak overflødig?
„Og her paa Hospitalet,” vedblev Knut, „her paa delte fredelige Sted, hvor alt er lagt tilrette for at skaane de syges Nerver?”
„Deres Hustru er flyvende gal,” svarte Hieronimus og rejste sig fra Stolen. Udtrykket skar sig som et sløvt Vaaben borende ind i Knuts Bevidsthed. Og det liksom splitted hans indre Sansning i to Billeder: Hieronimus, afført sin tilknappede Værdighed, i Skjorteærmer paa Kandidatgangen, og hans Hustru som den, der var „flyvende gal”.
Hieronimus gjorde nogle hurtige Skridt paa Gulvet.
„Hendes Forbitrelse mod Dem er stor. Forleden smed hun Deres Brev hen ad Bordet. Hun vilde ikke læse det.”
Knut saa forundret paa Professoren. Mere og mere pinlig gaadefuld blev Elses Tilstand for ham. Brevet havde han ganske vist git Professoren aabnet og havde derfor ikke kunnet og heller ikke villet, skrive andet end almindelige Ord. Nu havde Professoren imidlertid naturligvis klæbet Brevet sammen, forinden han gav Else det. Saa var det egentlig bedre, at Else ikke havde læst det, hun, som altsaa gik ud fra den Forudsætning. at han havde kunnet sende det uden en kontrollerende Tredjemand. Men denne forbitrede Stemning imod ham. Hvad havde fremkaldt den?
„Saa er det vel fremdeles Professorens Mening, at et Besøg af mig hos min Hustru er utilraadeligt?”
„Ubetinget.”
„Og et Besøg af Dr. Tvede?” „Ikke foreløbig.” Audiensen var forbi.
Mon, mon de her paa Hospitalet for Alvor begreb det Tilfældes Natur, de havde under Behandling?
Alle sa de jo, at Hieronimus var en omhyggelig og human Læge, og som Sindssygelæge den klogeste vi havde.
Underligt, hvor skjult sligt kunde være for de uindviede.