CADA PIEZA VIVE EN UNA DIRECCIÓN · NADA VIVE EN UNA SOLA SALA  

PoetósferaLa BibliotecaPoul Martin Møller

Poul Martin Møller · Romanticismo

Om Jenses Lidenhed

danés

Der var en Tid, da Jens var meget større

Veemodig han: „da jeg var lille“ sang;

Men siden, da hans Øine bleve tørre,

Hiint Qvad han taler om saa mangen Gang.

Han spøgte i de hulde Musers Arme,

Og muntrede saa tidt sin Næstes Hu.

Da kjendte han til Avinds lede Harme

Saa lidt, som Græsk han kjender til endnu.

Ak, siden er han bleven meget mindre;

Men dog tillige meget mere slem.

Han saae vor Adams Digterstjerner tindre,

Og ønskte Vinger for at fange dem.

Han saae sin Digtersol i Pølen glide,

Og tænkte: Jeg maa ned i Pølen der,

Om end Alverden rigtig faaer at vide,

Hvor kjøn en Karl tilsidst jeg bleven er.

Han hørte Adam høit om Nord at tale;

Ja Hellas Chor fra samme Læber lød;

Han saae ham Østens Palmer huldt at male

Da broget Glands fra Tryllelampen brød:

Da gik han svart i Rette med Gud Fader,

Som ikke skabte ham til saadan Sol.

Han tænkte: hvad er mine Perlerader

Mod saadan dristig Flugt fra Pol til Pol?

Da glemte reent den gamle Spotters Læbe

Hiin Bøn, hans fromme Moder lærte ham.

Den Ørn, han saae høit over sig at stræbe,

Den vilde han ved Skraalen gjøre tam.

Nu skjeldte han hver Søster og hver Broder

Som lasted høit hans flaue Gjækkeri,

Og roste hver en literairisk Stodder,

Der gik ham krum og bukkende forbi.

Saa svandt, saa svandt hans blide Digterdage;

Hans Spøg, hans Gratie med dem svandt hen

En lille Smule Vid han har tilbage;

Gud, lad ham dog ei gandske tabe den!

Sigue explorando

Por su autor
Poul Martin Møller · 3 piezas más en la casa
Dónde vive
La Biblioteca

← Grøn er Vaarens Hæk

Expediente

Autor
Poul Martin Møller
Título
Om Jenses Lidenhed
Lengua
danés
Época
Romanticismo
Sala
La Biblioteca
Identificador
ws-da-om-jenses-lidenhed--poul-martin-mller-4e49ae
Cita recomendada
Poul Martin Møller, «Om Jenses Lidenhed», Poetósfera, poetosfera.com/p/ws-da-om-jenses-lidenhed--poul-martin-mller-4e49ae.html

Las obras de dominio público se reproducen íntegras, con atribución y en la ortografía de su impreso. ¿Ves una errata o conoces una fuente mejor? Escríbenos desde Sobre la casa.