Sommerlysets drømmerige er i løvfaldstid begravet.
Bladefaldets guld maa vige der han kommer nordfra havet.
Foran, høstens saare sukke over brustne sommerdrømme.
Bag ham vinteris sig lukke over mindets gaade strømme.
Lummerhedens døs er veget, lunkenhedens skude strandet.
Idræts seiersguld er steget stor og stille over landet.
Baaren frem af høstens storme.
Han i guttens myge sind fryser bort de lede orme,
Livet der lod smyge ind.
Høitidsro i underlandet, over fjellet, gjennem skoven,
Vintermørke stunder blandet er med sneens glans fra oven.
Vinterlivets rene glæder over hytter, hus og borge.
Gudens tryllestav utspreder langsomt blødt henover Norge.
Lummerhedens døs undraaget, Lunkenhedens skude strandet.
Idræts seiersguld har toget stor og stille over landet.