Zion, pris din saliggører,
pris din hyrde, som dig fører,
sig ham tak i syngekor!
Se nu til, hvad du kan evne;
dog hans pris kan ord ej nævne,
som dig dækker her sit bord.
Dette bord i aftenstunden
viser, tiden er udrunden,
Lovens påske er nu endt;
sagen følger nu på skygge,1
Herren selv vil hos os bygge,
har sit lys i natten tændt.
Dette er vor grund til glæde:
Kristus selv er her til stede,
thi hans kød for sandt er mad,
og hans blod for sandt er drikke;
tro det, tag det, tvivl slet ikke,
spis og drik, og vandre glad!
Kristus er for alle givet,
vil for alle være livet,
alle byder han sig hel,
vil med sig os fast forene,
han er vinstok, vi er grene
og har alle i ham del.
Du, som alt formår at virke,
samler os udi din kirke
ved din Ånd og ved dit ord,
gør os dine helgen lige,
brødre med dem i Guds rige,
søskend hist om Himlens bord!