CADA PIEZA VIVE EN UNA DIRECCIÓN · NADA VIVE EN UNA SOLA SALA  

PoetósferaLa BibliotecaKarl Gjellerup

Karl Gjellerup · Modernismo

Vafþruðnismál

danés

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
vide jeg vil, hvor i Vafthrudners
Sals-Bolig det staaer.

Frigg kvad:
Held din Bortgang, held din Hjemkomst,
held dig vorde paa Vei!
Dit Vid due, naar du, Slægt-Fader,
mæler jævne Jætten.

Foer da Odin Ordkløgt at friste
med hin alvise Jætte.
Til Hallen han kom, Ims Fader havde,
flux gik Ygg der ind.

Odin kvad:
Hil dig, Vafthrudner! Til Hal kom jeg
for dig selv at skue.
Først vil jeg vide, om viis du er
eller alt-vidende, Jætte.

Vafthrudner kvad:
Hvilken Mand er det, som i mine Sale
om sig kaster med Ord?
Levende ei du lukkes af Hal,
viger dit Vid for vort.

Odin kvad:
Gangraad jeg hedder, min Gang har ført mig
tørstig til Thurse-Sale;
Gjæste-Venskab - vidt jeg vandred -
venter jeg af dig, Jætte.

Vafthrudner kvad:
Hvi vil da, Gangraad! fra Gulv du mæle?
gak til Sæde i Sal!
Kappes vi vil, hvo kyndigst kaldes,
Gjæst eller den gamle Taler.

Odin kvad:
Ringe Mand, som til rig kommer,
tale til Tarv eller tie.
Ord-Gyden gavner ham ilde,
naar han til en Koldsindet kommer.

Vafthrudner kvad:
Siig mig, Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Hest hedder, paa Himlen drager
Dag over Drot og Folk.

Odin kvad:
Skinfaxe han hedder, som drager den skjære
Dag over Drot og Folk;
Ypperst af Heste agte ham Redgother;
høit lyser Hingstens Man.

Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad - da paa Gulv
du vil Kundskab lade kjende -:
hvad det Ørs hedder, som østfra drager
Nat over naadige Magter.

Odin kvad:
Rimfaxe han hedder, paa Himlen
drager Nat over naadige Magter;
Mile-Draaber hver Morgen han fælder,
deden kommer Dugg i Dale.

Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Aa hedder, som mellem Jætter
og Guder Grund deler.

Odin kvad:
Ifing hedder Aa, som mellem Jætter
og Guder Grund deler;
aaben hun rinder gjennem alle Dage,
ei kommer is paa Aa.

vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad! -- da paa Culv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Slette hedder, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder.

Odin kvad:
Vigrid hedder Sletten, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder;
hundred Røster holder den hver Led -
slig blev dem Sletten tilmaalt.

Vafthrudner kvad:
Bravt har du svaret; bænk dig nu hos Jætten
og tale vi siddende sammen!
Hoved vort skal i Hal vi vædde,
Gjæst! - udi god Kundskab.

Odin kvad:
Siig mig da først - om dit Vid duer
og du, Vafthrudner! veed det:
Hveden mon Jord og den hvalte Himmel
kom, du kloge Jætte!

Vafthrudner kvad:
Af Ymers Kjød blev Jorden skabt, og af Knoglerne Klipper;
af den rimkolde Jættes Hjerneskal Himlen,
og af Saar-Sveden Sø.

Odin kvad:
Siig for det andet - om dit Vid duer
og du, Vafthrudner! veed det:
Hveden Maane kom, over Mænd at fare,
ligesaa og Sol?

Vafthrudner kvad:
Mundilfare han hedder, er Maanes Fader
ligesaa og Sols:
Himmel-Veien de hver Dag vandre,
Mænd til Aare-Maal.

odin kvad:
Siig for det tredie, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden Dag farer over Drot og Folk
saa og Nat med Næde?

Vafthrudner kvad:
Delling han hedder, er Dags Fader,
og Nat blev avlet af Nørr;
Ny og Næde skabte naadige Magter
Mænd til Aare-Maal.

Odin kvad:
Siig for det fjerde, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hveden Vinter kom og den varme Sommer
længst blandt Livets Magter?

Vafthrudner kvad:
Vindsval han hedder, han er Vintrens Fader,
og Sommerens er Svaasud;
af Vaasad var Vindsval avlet,
koldsindet er alt det Kuld.

Odin kvad:
Siig for det femte, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvo er af Aser eller Ymers Ætter
ældst i Oldtid skabt?

Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre før Jorden var,
da blev Bergelmer baaren;
Thrudgelmer var Thursens Fader,
og Fa'r-Fader Aargelmer.

Odin kvad:
Siig for det sjette, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hveden Aurgelmer kom blandt Jætters Ssnner
først, den fremvise Jætte?

Vafthrudner kvad:
Faa Elivaager Edderdryp stænked,
det voxed og Jætten var;
deden alle vore Ætter komme,
fordi er de alle onde.

Odin kvad:
Siig for det syvende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvorlunde fik Børn den barske Jætte
foruden Gyges Gammen?

Vafthrudner kvad:
Under Thursens Arm tro de der voxed
Mø og Mand sammen; Fod med Fod
fødte for Jætten sexhovedet Ssn. -

Odin kvad:
Siig for det ottende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hvad først du mindes og fremmest veed, thi alvis er du, o Jætte!

Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre, før Jord blev til,
da var Berggelmer baaren;
det mindes jeg først, da Jætten, hin frode,
blev i Baad bænket.

Odin kvad:
Siig for det niende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hveden kommer Vind, over Vove farer,
aldrig den selv man ser.

Vafthrudner kvad:
Hræsvelg han hedder, ved Himlens Rand
sidder i Ørns Ham Jætten;
fra hans Vinger, kvædes der, Vinden kommer,
over alle Mænd.

Odin kvad:
Siig for det Tiende, da alt hvad times
Guder du veed, o Vathrudner!
hveden kom Njord blandt Aser at nævnes,
skjøndt ej han af Aser avledes.

Vafthrudner kvad:
Vanehjem skabte ham vise Magter
og gav ham Guder til Cidsel.
Ved Aldrenes Ende atter han kommer hjem til vise Vaner.

Odin kvad:
Siig for det Ellevte, da snild du nævnes,
og om du, Vafthrudne, veed det:
hvor Mænd paa Thun . . . . . . . . .
mødes hver Dag i Dræbning.

Vafthrudner kvad:
Alle Einherjer paa Odins Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Val de kaare, fra Kamp de ride,
sidde de sonede sammen.

Odin kvad:
Siig for det Tolvte, hvi alt hvad times
Cuder du veed, o Vafthrudner!
om Jætters Runer og alle Guders
du det Sandeste siger.

Vafthrudner kvad:
Om Jættens Runer og alle Cuders
kan jeg Sandt sige;
ni Verdner saae jeg, nederst Niflhel,
didned Mennesker dø.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvilke Mennesker leve, naar ledet er
den frygtelige Fimbulvinter?

Vafthrudner kvad:
Liv og Livthraser lønlig mon leve
i Hoddmimers Holt;
Morgen-Dugg til Mad de have,
af dem Ætterne avles.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
Hveden kommer Sol paa Himmel-Sletten,
naar Ulven har denne dræbt?

Vafthrudner kvad:
Eneste Datter Alfrødul føder,
før hende Ulven æder;
hin Mø skal, naar Magterne dø,
Moderens Veie vandre.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvad hedde de Møer, over Hav haste?
viise fare de vide.

Vafthrudner kvad:
Trende Flokke - over Torp de falde -
af Møgthrases Møer:
ei andre Fylgier findes i Verden,
endog de blandt Jætter avledes.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvilke Aser raade for Guders Eie,
naar sluknet er Surts Lue?

Vafthrudner kvad:
Vidar boer med Vale i Borg,
naar sluknet er Surts Lue,
Mode og Magne skulle Mjølner have,
naar Vingthor er veiet.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad lægger Odins Alder øde,
naar Guderne gaa til Grunde?

Vafthrudner kvad:
Ulv skal sluge Slægters Fader,
ham mon Vidar hævne;
i Kamp kløver kjækt han Kjæven
paa den onde Ulv.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad mælte Odin i Øret paa Balder,
før han paa Baal bares?

Vafthrudner kvad:
Ingen det veed, hvad i aarle Old
du sagde i Sønnens Øre;
med feig Mund jeg mælte om Runer
og om Skabernes Skjæbne.

Sigue explorando

Por su autor
Karl Gjellerup
Dónde vive
La Biblioteca

Expediente

Autor
Karl Gjellerup
Título
Vafþruðnismál
Lengua
danés
Época
Modernismo
Sala
La Biblioteca
Identificador
ws-da-vafrunismal--karl-gjellerup-b597cb
Cita recomendada
Karl Gjellerup, «Vafþruðnismál», Poetósfera, poetosfera.com/p/ws-da-vafrunismal--karl-gjellerup-b597cb.html

Las obras de dominio público se reproducen íntegras, con atribución y en la ortografía de su impreso. ¿Ves una errata o conoces una fuente mejor? Escríbenos desde Sobre la casa.