På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred
hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed
hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod
dér stolt i gamle tider en kongebolig stod.
I borgens gyldne sale sig rørte muntert liv,
der hørtes skæmtsom tale og lystig tidsfordriv.
Kong Valdemar dér bygged så fast sit kongehus
som der hans liv betrygged, til verden sank i grus.
Med lystig jægerskare på hviden ganger fløj
den konge tit med fare hen over stub og høj;
men i den raske glæde, ved jægerhornets klang
de glemte tit at bede og høre messesang.
I muld for længe siden kong Valdemar er lagt
men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde ham suse vildt forbi.