CADA PIEZA VIVE EN UNA DIRECCIÓN · NADA VIVE EN UNA SOLA SALA  

PoetósferaLa BibliotecaViggo Stuckenberg

Viggo Stuckenberg · Modernismo

Nu springer våren fra sin seng

danés

Nu springer våren fra sin seng,
slår ud sit gyldne solskinshår,
nu drømmer jorden morgendrøm,
som klokker de små kilder går!

Nu springer livets porte op,
de porte på den store stad,
og den, som sad i armest kår,
går ud at le sig rig og glad.

Der synger under himlens blå
en lærkehær, et jubelkor,
der strømmer fra den store stad
en skare ud, hvor solskin bor!

Den kommer fra de lumre rum,
hvor hjul og rem for lærke sang,
hvor mødigt slid og kunstigt lys
fik gjort den skumle dag så lang.

Der går de mænd, hvis mod blev spændt
i sele for et brød at få,
de kvinder, som sled barmen gold
for ild i ovnen til de små.

Der går de mænd nu, da hvert strå,
som trådtes ned, står rankt og rundt -
at kræve det par timers fred,
der atter ånder blodet sundt.

Der går de kvinder - nu, hver blomst
kærtegnes af den milde vind -
at kræve hvile, at det barn,
de føde skal, får rosenkind!

Og over stadens skorstensskov,
hvor tusinde maskiner sang,
der lyder for en enkelt dag
de frie markers fuglesang.

Se, det er vår, med ret for hver
at fange sol og sætte frugt!
den stund, da mindste puppe får
et vingepar til sommerflugt!

Se, det er mer' end døgnkort vår!
det er den vide fremtids krav:
Ret til at nyde livets sol
for den, som skæbnen livet gav!

Sigue explorando

Por su autor
Viggo Stuckenberg
Dónde vive
La Biblioteca

Expediente

Autor
Viggo Stuckenberg
Título
Nu springer våren fra sin seng
Lengua
danés
Época
Modernismo
Sala
La Biblioteca
Identificador
ws-da-nu-springer-varen-fra-sin-seng--viggo-stuckenberg-19e917
Cita recomendada
Viggo Stuckenberg, «Nu springer våren fra sin seng», Poetósfera, poetosfera.com/p/ws-da-nu-springer-varen-fra-sin-seng--viggo-stuckenberg-19e917.html

Las obras de dominio público se reproducen íntegras, con atribución y en la ortografía de su impreso. ¿Ves una errata o conoces una fuente mejor? Escríbenos desde Sobre la casa.