Min Jesus, lad mit hjerte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig!
Da bliver nådens tid og stund
mig sød og lystelig,
til du mig kysser med din mund1
og tager hjem til dig.
Mit hjerte i den grav, du lå
til påskemorgen rød,
lad, når det aftner, hvile få
og smile ad sin død!
Før så mig arme synder hjem
med din retfærdighed
til dit det ny Jerusalem,
til al din herlighed!