CADA PIEZA VIVE EN UNA DIRECCIÓN · NADA VIVE EN UNA SOLA SALA  

PoetósferaLa BibliotecaN.F.S. Grundtvig

N.F.S. Grundtvig · Romanticismo

Lovet være du, Jesus Krist

danés

1
Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!
2
Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!
3
Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!
4
Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!
5
Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!
6
Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!

Sigue explorando

Por su autor
N.F.S. Grundtvig · 60 piezas más en la casa
Dónde vive
La Biblioteca

← Lille Guds barn, hvad skader digLovsynger Herren →

Expediente

Autor
N.F.S. Grundtvig
Título
Lovet være du, Jesus Krist
Lengua
danés
Época
Romanticismo
Sala
La Biblioteca
Identificador
ws-da-lovet-vre-du-jesus-krist--n-f-s-grundtvig-457d71
Cita recomendada
N.F.S. Grundtvig, «Lovet være du, Jesus Krist», Poetósfera, poetosfera.com/p/ws-da-lovet-vre-du-jesus-krist--n-f-s-grundtvig-457d71.html

Las obras de dominio público se reproducen íntegras, con atribución y en la ortografía de su impreso. ¿Ves una errata o conoces una fuente mejor? Escríbenos desde Sobre la casa.