Herren god, som uden grænser
elsker dem, han haver kær,
ingen forskel hos dem ænser,
ønsker sig dem lige nær;
lige dristig fri og trælle
tør sig blandt hans venner tælle.
Det er stort, hvad Herren byder:
del i alt, hvad der er hans,
i hans byrd og i hans dyder,
i hans død og i hans glans;
men det så ham bedst behager,
heller giver han end tager.
Derfor tusindfold velkommen,
du, som med din egen hånd
naglede til korset dommen1
og opgav for os din ånd,
bar vort kød og blod til graven,
medens dit blev nytårsgaven.
Det var nåde over nåde,
at du med os bytted så,
det er kærlighedens gåde,
at det bytte lod sig nå;
og kun kærlighed oplader
øje vort for Søn og Fader.