1
Døden er den sidste fjende,
vi med Gud skal overvinde,
Gud med os skal træde på.
O min sjæl, gid kun du vidste
tonen, som det ord »den sidste«
skal i Himlen synges på!
2
Døden selv må vist nok grue
for den sidste banetue,
for sit eget banesår;
det må alt på dødens side,
som kun lystes ved at stride,
synger kun om banesår.
3
Men vor frelser, som os givet
har sig selv og dermed livet
nu og i al evighed,
ham det fryder, at dødsstriden
er den sidste, så vi siden
fred har i al evighed.
4
I Guds engle, som kan tonen
på den sang, som er livskronen:
Evigheds halleluja!
hjælper os til at begynde
på den sidste sang at nynne:
Evigheds halleluja.