Caffe
Jeg synge vil om Caffe,
Den elskelige Caffe,
Den sorte søde Nectar,
Den Olie af Bønner,
Som hos de Østerlandske
Paa fede Træer voxer.
Vist hos de Østerlandske
Var Adams kiere Eden;
Thi der kun voxer Bønner,
Som Lyst, og Liv, og Glæde,
Udi vor Siel indflyder.
En Bacchi fugtig Broder,
Som sandseløs omtumler
Af Druesaftens Mængde,
Kan af den ædle Caffe
Indhente al Forstanden,
Og kommer snart til Live.
Jo, Caffe kan oplive,
Og vores Legem Styrke:
Saa tidt jeg drikker Caffe,
Saa tidt jeg slutter rigtig,
Trods strænge Philosopher.
For alt kan Caffe hielpe:
Saa, om jeg syg skal blive;
Da hent mig ingen Doctor,
Men lav i Hast kun Caffe!