Aftenstjernen hisset tindrer.
Hvad er det, som dig forhindrer,
søde sjæl, at ej din bøn
står i andagts lys og lue
oppe ved Guds himmelbue
og hans nådetrone skøn?
Du, min sol, mit liv og lykke,
Jesus, sjælens Himmel-smykke,
dig, med Fader, Helligånd
evig lov og ære blive,
for i dag du ville give,
at mig alting gik til hånd!
Lad mig da, o Jesulille,
ej i mørket lide ilde,
giv mig søvn og sagte ro.
Men når dødens nat tilstunder,
skjul mig da i dine vunder,
lad mig dø i salig tro!